Til forsiden
Byferie i Køge

Trænger du på din byferie i Køge Bugt til at skylle halsen med et godt glas øl eller styrke dig på en kop kaffe, kan vi tilbyde mange gode cafeer eller værtshuse i Køge Bugt området. Sæt dig og betragt livet omkring dig og lad feriefreden sænke sig.

Hygge på Køge Torv
I Køges bymidte ligger Danmarks største torv uden for København og danner rammen om den hyggelige torvehandel onsdage og lørdage.

Efter hyggelig handel på Køge Torv kan man om lørdagen (forår og sommer) bevæge sig til byens baggårde, lokket af jazzmusik og spændende øl fra Køges eget bryggeri Braunstein eller andre microbryggerier.

Den gamle industrihavn i Køge rummer både fiskekuttere og store fragtskibe, der tilsammen danner et fascinerende sceneri, hvis man slår sig ned på en af de mange restaurationer med udendørsservering.

Spisesteder i Køge

Når man bliver sulten, er det nemt at finde et godt spisested i Køge Bugt området - også hvis du har børn med på ferien.

Der er alle muligheder for at få stillet sulten i en række restauranter, kroer, cafeer og traktørsteder. Der er tilbud til enhver gane, uanset om man er til det finere franske køkken eller danske husmandskost.

Torvedage i Køge


Hver onsdag og lørdag året rundt danner Køge Torv rammen om hyggelig torvehandel.

Her handles bl.a. med grøntsager, frugt, blomster, lidt fisk, diverse pølser, ost og nødder.

Nyd livet på en af Køges cafeer

Sommerstemning i Hugos Gård
VISITKOEGE - Køge Turistbureau Vestergade 1 4600 Køge +45 56 67 60 01 KONTAKT