Til forsiden
Byferie i Køge

Trænger du på din byferie i Køge Bugt til at skylle halsen med et godt glas øl eller styrke dig på en kop kaffe, kan vi tilbyde mange gode cafeer eller værtshuse i Køge Bugt området. Sæt dig og betragt livet omkring dig og lad feriefreden sænke sig.

Køge Bugts lokale bryghus Braunstein
Hygge på Køge Torv
I Køges bymidte ligger Danmarks største torv uden for København og danner rammen om den hyggelige torvehandel onsdage og lørdage.

Efter hyggelig handel på Køge Torv kan man om lørdagen (forår og sommer) bevæge sig til byens baggårde, lokket af jazzmusik og spændende øl fra Køges eget bryggeri Braunstein eller andre microbryggerier.

Den gamle industrihavn i Køge rummer både fiskekuttere og store fragtskibe, der tilsammen danner et fascinerende sceneri, hvis man slår sig ned på en af de mange restaurationer med udendørsservering.

Når sulten melder sig, står valget mellem at spise på et af de mange gode spisesteder langs Køge Bugt, eller om man skal nyde at have god tid til selv at lave maden. Du kan i Køge Bugt området finde restauranter, der tilbyder den store gourmetoplevelse samt restauranter, der tilbyder et mere enkelt måltid.

Hvis du selv skal lave maden, kan vi anbefale de mange hyggelige, gode specialbutikker i Køge Bugt området, der sælger ost, krydderier, vin og delikatesser for enhver smag.
Onsdag, november 26 2008
VISITKOEGE - Køge Turistbureau Vestergade 1 4600 Køge +45 56 67 60 01 KONTAKT