Mosede Fort Strandpark et er fredet område med smuk natur og strand.
Den fine, brede sandstrand indbyder til strandaktiviteter, og badevandet er ideelt for børn, da der er meget lavvandet. Der er etableret badetrapper på høfterne, så man nemt kan komme ned i vandet.
Ved kysten ligger
Mosede Fort, som er et gammelt fæstningsbyggeri. Byggeriet blev påbegyndt i 1913 og var færdigbygget og kampklart i 1916 - unde 1. verdenskrig. Batteriet blev bygget som et antiinvasionsbatteri, fordi vandet ud for Mosede (Køge Bugt) var så dybt helt ind under land, at selv store skibe kunne landsætte tropper.

Mosede Fort blev udrustet med det mest moderne artileri. Det havde eget elværk, vandforsyning og centralvarme, køkken, bad m.m. samt skudsikre rum til den 150 mand store besætning.
Alle fortets konstruktioner er stort set bevaret. Mest synlige er de 6 standpladser for haubitserne, som var fortets hovedarmering. I kasematten kan man desuden stadig se ammunitionselevatorerne, som blev brugt til at bringe ammunition til skytset.