Til forsiden
Køge Ås

Istidens spor

En ås er en aflang bakke, som er dannet af smeltevandsaflejringer under en gletsjer. På Køge Ås får man et klart billede af den aflange, nu skovklædte bakke, der sammen med Køge Å løber gennem landskabet fra Køge og ind i landet.

Åsen er byens foretrukne rekreative område, og vi anbefaler gerne vores naturglade gæster en tur i de høje bakker og stejle skrænter.

Gå eller cykle

Man kan cykle på Åsen ad den 22 km lange Køge Å sti, der ender i Regnemarks Bakker ved Borup. Gå en tur i skoven og nyd synet af det smukke gods Gammelkjøgegaard fra 1600 tallet, og dvæl lidt ved den berømte danske salmedigter og præst Grundtvigs grav på Claras Kirkegård.

Ud under åben himmel

Hvis man vil sove i det fri, ligger egnens eneste shelter ved Spanager på Køge Å Stien. Der er overdækket soveplads, bålplads, vand samt multtoilet på pladsen.

Torsdag, december 13 2007
VISITKOEGE - Køge Turistbureau Vestergade 1 4600 Køge +45 56 67 60 01 KONTAKT