CykelløbKøge er kendt for sine 3 store cykelmotionsløb, der finder sted i sommerhalvåret. Du kan stille op i ”
Sjælland Rundt”, ”
Familieruten”, og hvis du er kvinde, i ”
Tøserunden”. I 2011 er der premiere på endnu et løb "
Køge Tours". Du kan finde mere information på
arrangørens hjemmeside.
Til fods i Køge
Gå en tur i skoven og nyd synet af det smukke gods
Gammelkjøgegaard fra 1600-tallet og dvæl lidt ved den berømte danske salmedigter og præst Grundtvigs grav på Claras Kirkegård.
Hvis du vil gå på opdagelse i den gamle bydel, kan du hente en guide hos VisitKøge, så længe lager haves.
Køge områdets cykelguide
Der findes en cykelguide med 8 ture i Køge området. Turene er for alle, store som små, der er nemlig både korte og lange distancer. Turene går både nord, syd og vest for Køge, så der skulle være rig mulighed for at få set sig om i Køge området.
Til alle 8 ture hører beskrivelser af forskellige seværdigheder, som passeres undervejs. Cykelguiden koster kr. 25,- og kan købes hos VisitKøge. Har du ikke cykel med selv, så kan du leje en.