Til forsiden
Greve Museum

Tirsdag den 7. oktober åbner Greve Museum en ny særudstilling: Hvad fortæller fotografiet?

Da fotografering først blev kendt i midten af 1800-tallet, var det en luksus kun for de få, mens det i dag er noget, de fleste har råd til og anvender flittigt.

Udstillingen giver eksempler på de mange typer af historiske fotografier, museets fotoarkiv rummer, og viser også, at fotografier ikke er objektive snapshots af virkeligheden, men altid er taget med et formål for øje.

Udstillingen løber frem til foråret 2009.

Lysfest

Nu tændes tusind julelys synger vi i en kendt julesang, og det er bogstavelig talt, hvad Greve Museum har gjort i år med en juleudstilling om Julens lys. Porten ind til Grevegård er pyntet med gran og lyskæder, og på gårdspladsen stråler træerne med små lys.

I udstillingen vises, hvordan folk på landets gårde tidligere selv støbte deres julelys af tælle, som er fedt fra får. Der blev både støbt store flotte julelys, der skulle brænde juleaften den 24. december, og det særlige Hellig Tre kongers lys. Alle disse lysskikke blev brugt, før juletræet med levende lys blev indført i Danmark. Besøgende kan også finde ud af, hvornår julen blev elektrisk.
Fredag, november 28 2008
Fotografi fra udstillingen på Greve Museum
Åbningstider på Greve Museum:
Tirsdag – fredag kl. 11-15
Søndag kl. 11-17
2. onsdag i md. åbent til kl. 21.

Fri entré
VISITKOEGE - Køge Turistbureau Vestergade 1 4600 Køge +45 56 67 60 01 KONTAKT