Til forsiden
Miljøzoner

Den 1. september 2008 indføres miljøzone i Københavns og Frederiksberg kommune. Det sker for at begrænse den sundhedsskadelige forurening fra dieseldrevne køretøjer (lastbiler, busser og autocampere) på eller over 3,5 tons. Der indføres i den forbindelse et krav om montering af partikelfiltre for at måtte køre i miljøzonen. Køretøjer med partikelfilter skal være forsynet med et mærke i forruden, der giver dem ret til at køre i hovedstadens miljøzone. Denne omfatter området afgrænset af Ring 2 og Vejlands Allé, men ikke selve Ring 2 og Vejlands Allé. Det er politiet, der kontrollerer miljøzonen, og der er bøde til vognmanden, hvis et køretøj bliver stoppet i miljøzonen uden partikelfilter og miljømærke. Kravet om partikelfilter omfatter i første omgang køretøjer inden for kategorien Euro 2 (mere end 7 år gamle), men fra 2010 ligeledes køretøjer i kategori 3 (mere end 4 år gamle). Miljøzonen vil være skiltet med et særskilt. På www.miljozone.dk er der flere oplysninger om miljøzonen samt et oversigtskort.

Udenlandske køretøjer i de nævnte kategorier skal opfylde kravet om partikelfilter, men skal ikke have miljøzone-mærke.

Fra 1. februar 2009 indføres der miljøzone i en del af Aalborg kommune, Århus forventes at følge efter.
Tirsdag, januar 31 2012
VISITKOEGE - Køge Turistbureau Vestergade 1 4600 Køge +45 56 67 60 01 KONTAKT