Shopping i Køge
Køge er kendt som en af landets bedste handelsbyer. Her finder du et meget velfungerende handelsliv og med butikker for enhver smag. Rundt om Køge Torv og i gaderne ud fra torvet finder du Køges mange specialbutikker.
Trænger du på din byferie i Køge til at skylle halsen med et koldt glas øl eller styrke dig med en kop kaffe, kan vi tilbyde gode caféer og værtshuse i Køge-området. Sæt dig, betragt livet omkring dig, dig, og lad feriefreden sænke sig.
Når du går en tur gennem gaderne i Køge midtby, oplever du på den ene side de gamle smukke, velbevarede huse, der fortæller byens lange historie, og på den anden side Køge som den driftige, moderne by med et levende kultur- og handelsliv, der bl.a. giver rig mulighed for ferieshopping.
Køge Marina ligger ca. 2 km nord for centrum. Her finder du en dejlig badestrand, et havnebad og et kæmpe rekreativt område foruden butik, ishuse og dejlige spisesteder.