Skip to main content
Gammelt vindue

Byvandringer i Køge

Photo: VisitKøge

Køge er en af de byer i landet, der har flest velbevarede bindingsværkshuse i bymidten. Oplev Danmarks ældst daterede bindingsværkshus fra 1527 og landets ældst fungerende rådhus fra 1552.

På byvandringer i Køge midtby oplever du på den ene side de gamle smukke, velbevarede huse, der fortæller byens lange historie, og på den anden side Køge som den driftige, moderne by med et levende handels- og kulturliv. Siden 1966 har Køge haft et særligt program for bevarelsen af de gamle bygninger, både de privatejede og de, som kommunen ejer. Derfor besøges byen hvert år af mange grupper, der på byvandringer får fortalt byens historie og ser på de smukke, velbevarede huse.

Køb billetter til byvandringerne

Fra forår til efterår arrangeres der 10 guidede byvandringer i Køge midtby, som I kan købe billetter til. I år fordeler turene sig over tre forskellige emner:

På den alminelige Byvandring i Gamle Køge Bymidte hører I bl.a. om Køge som købstad og hekseprocesserne, som har fundet sted i byen. På turen Bykernens tidslommer - Indergårdene kommer I helt tæt på det lokale liv for midtbyens beboere gennem tiden, gemt bag hovedgadernes pulserende liv. På turen Konger, Krige & Kirke fortælles om kongernes indvirkning på Køges historie, og der udpeges nogle af de steder, hvor man kan se tegn efter konger indflydelse.

Alle turene starter på Køge Torv kl 19, hvorfra vi går ca 2 km i den gamle bykerne, frem til kl 20.30. Underlaget er brosten, og vi står stille flere gange for at lytte. Man er velkommen til at tage en klapstol med under armen. Guiden har en højtaler med, så alle kan lytte med.

Tryk her for at se datoer & bestille billetter

Huse
Photo: Michael Dreyer

DU KAN OGSÅ BESTILLE EN PRIVAT BYVANDRING 

Tryk her for at bestille din egen private byvandring for dine gæster. Det gælder for både privatpersoner, foreninger og virksomheder. Der kan være op til 40 gæster på hver tur. 

Turen tager 1½ time. Prisen på hverdage indtil kl. 17.00 koster kr. 800 for op til 10 personer. Fra person nr. 11 og derover koster det derudover kr. 25 pr. person. På hverdage fra kl. 17 og på lørdage fra kl. 13 lægges et tillæg på kr. 100 på prisen. På søn- og helligdage lægges kr. 200 på prisen.

Bestil din tur her

Vi varsler prisstigning fra onsdag den 24. maj 2023, samt et nyt bookingsystem.

Kirke
Photo: TT Media

Tag selv på eventyr i Køges gader

Hvis du selv vil gå en byvandring i Køge, kan du få et gratis byvandringskort hos VisitKøge, der beskriver de gamle huse samt lidt af det nye i byen.

Se byvandringskortet her

Follow VisitKøge on: